Presse

Presse & debat

[JydskeVestkysten, 20. juni 2024]

Debat

Stop planerne for oliefeltet Hejre


Danmark har netop godkendt et nyt oliefelt i Nordsøen, Hejre-feltet, hvorfra der frem til 2047 kan hentes mange millioner tønder olie op af den danske undergrund. Og det er ikke fordi, vi selv har behov for olien, for vi er allerede selvforsynende med olie og producerer meget mere gas, end vi selv bruger. Vi kan tilsyneladende ikke sige nej, fordi vi er forpligtet i form af Undergrundsloven.


Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører FOA, på vegne af talspersonerne i klimaalliancen Broen til Fremtiden


Kan det virkelig passe, at en aldrig udnyttet olie-licens, som blev givet helt tilbage i 1998 - det var dengang, vi under storkonflikten hamstrede gær og toiletpapir, og Storebæltsbroen blev indviet - her i 2024 skal diktere vores klimapolitik og vores arbejdsmarkedspolitik på en klode, vi allerede forurener med alt for mange klimagasser?


At binde sig til en oliekontrakt i over tyve år frem i tiden hjælper ingen. Det er tværtimod en katastrofe for vores liv på jorden, vores position som foregangsland og vores grønne renommé, når vi ellers globalt arbejder for, at alle lande skal stoppe med at tillade nye olie- og gasfelter og for en retfærdig udfasning af fossile brændstoffer i overensstemmelse med 1,5 graders målet i Paris-aftalen.


Derfor er det forkert at bruge penge og arbejdstimer på noget, der trækker os i den stik modsatte retning. Vi skal i stedet bruge kræfterne på at reducere forbruget af fossile brændsler og investere i grønne energiløsninger og grønne arbejdspladser, i at få udrullet varmepumper, fjernvarme, elbiler, solceller og vindmøller. Det er der, fremtiden ligger, det er der fremtidens arbejdspladser ligger, og det er der, vi kan inspirere Europa og resten af verden.


Så kære klimaministerLars Aagaard (M), vis nu noget politisk mod! Stop Hejre-feltet og al anden investering i ny olie og gas, inden vi veksler grønne arbejdspladser med sorte, og inden vi forpasser vores mulighed for at gøre noget godt for vores fremtid.


Du har moralen på din side, du har alle Danmarks nye forpligtelser at læne dig op ad, og du har fuld opbakning fra Broen til fremtiden, alliancen af fagforeninger, grønne og sociale bevægelser samt forskere.

[Jyllands-Posten 3. maj 2024]

Debat

Når industrien kan knække kurven, kan landbruget også


Vi skal ikke afvikle landbruget, men der skal laves en seriøs omstilling, bl.a. til mere plantebaseret landbrug, så vi fortsat kan brødføde lige så mange mennesker og samtidig passe på både natur, klima og biodiversitet.


Camilla Gregersen, Helene Hagel, Maria Klingsholm


Frem til juniskal den grønne trepart behandle Svarer-udvalgets rapport om en afgift på landbrugsproduktionen. Herefter skal regering og Folketing udmønte trepartens konklusioner i en afgift på klimagasudslip fra landbrug. I klimaalliancen Broen til Fremtiden er vi utålmodige. Der skal snart ske noget.

Landbruget har ikke reduceret sine udslip siden 2010. I perioden 1990-2010 skete der en vis reduktion, men det skete kun som en bieffekt af, at landbruget via lovgivning blev tvunget til at reducere sine udslip af kvælstof for at beskytte vores vandmiljø.

I dag udgørlandbrugets udledninger af klimagasser ca. 25 pct. af Danmarks samlede udledninger, og den andel vil ifølge Klimarådet vokse til 46 pct. i 2030, hvis ikke der tages nye virkemidler i brug. Det er helt nødvendigt, at landbruget skal bidrage til omstillingen for at nå 70 pct.-målet i 2030. Det er samtidig en chance for at starte en ny udvikling frem mod et fremtidssikret landbrug, hvor der investeres i at producere fødevarer også til fremtiden og ændrede forbrugsmønstre.


En afgift vil være et af de mest effektive midler til at sænke udslippet af kvælstof. Se bare på industriens fald i CO2-udledninger siden 2020, hvor det blev besluttet at indføre en afgift, samtidig med at EU’s CO2-kvoter var kommet op i et prisleje, hvor de faktisk virker. For selvom afgiften først gælder næste år, har udsigten til en dansk CO2-afgift i samspil med EU’s CO2-kvoter øget virksomheders incitament til grønnere løsninger.


Vi mener,at en afgift bør være socialt retfærdig. Heldigvis har vi erfaringer fra de grønne afgifter, som vi indførte i 1990’erne. Her kombinerede man med en ”grøn check” til lavindkomstgrupperne, som svarede til disse familiers merudgift ved et moderat forbrug af de klima- og miljøskadelige varer, f.eks. el og varme.

Svarer-udvalget fremlagde tre modeller og påviste, at det vil være billigst for samfundet at nå vores 2030-mål i model et, som har den højeste afgift. Men det er også her tabet af arbejdspladser i landbruget vil være højest. Derfor skal den model suppleres med en aktiv indsats, for at disse medarbejdere kommer i arbejde i andre brancher eller i landbruget på anden vis.

Vi skal ikke afvikle landbruget, men der skal laves en seriøs omstilling, bl.a. til mere plantebaseret landbrug, så vi fortsat kan brødføde lige så mange mennesker og samtidig passe på både natur, klima og biodiversitet.


Men er en CO2-afgift nok i sig selv? Hvad kan tilskynde den enkelte producent til omstilling og smartere teknologiske løsninger? Og hvordan sikrer vi i sidste ende, at de mest klimavenlige fødevarer lander i forbrugerens indkøbskurv?

Svaret påde spørgsmål kan findes i en supplerende forbrugerafgift – særlig hvis politikerneikkevælger den mest effektive model. Svarer-udvalget vurderede, at en forbrugerafgift er ineffektiv og dyr at administrere – eksemplificeret med de mange forskellige ingredienser i en importeret frossen pizza. Dette problem kan minimeres ved en bagatelgrænse, så de mindre ingredienser undtages beskatning.

En yderligere fordel ved en sådan afgift på de mest klimabelastende fødevare som oksekød, smør og ost er, at den også lægges på de tilsvarende importerede varer. Det er derforikkekonkurrenceforvridende og vilikkekunne føre til, at animalsk produktion flyttes ud af landet. Men forbrugsafgiften kan heller ikke stå alene, bl.a. fordi danske fødevarer til eksport vil være undtaget fra denne.

Alt i alter det fornuftige valg, at afgiften består afbådeen afgift på produktion og på produkt i en socialt retfærdig opsætning. Ventetiden har været lang. Der må handles nu. Tid er CO2.



[Altinget Uddannelse 5. februar 2024]

Debat

Klimaalliance: Christiansborg mangler at sætte en klar,

grøn retning for uddannelser på alle niveauer i Danmark


Vi savner tydelige grønne mål for uddannelserne og for kompetenceudviklingen i hverdagen, skriver repræsentanter fra klimaalliancen Broen til fremtiden.


Dorte LangeModerator, skribent og journaliststuderende, vicepræsident, den europæiske lærerforening Etuce, fhv. næstformand, Danmarks Lærerforening

Camilla GregersenFormand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd

Maria KlingsholmForbundssekretær, FOA

Helene HagelKlima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace


Vores krav er ikke kun ”send flere penge”. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling, og vi kan etablere samarbejder om den daglige kompetenceudvikling på arbejdspladserne, hvis der sættes klare politiske mål, skriverrepræsentanter fra klimaalliancen Broen til fremtiden.


Verdens CO2-udledninger kan halveres inden 2030 med teknologi, vi allerede kender. Og det er ikke dyrt.

21 fagforbund og 10 grønne organisationer i ”Broen til fremtiden” kalder på mere tydelige politiske mål for uddannelserne og for kompetenceudviklingen i hverdagen.

Vores krav er ikke kun ”send flere penge”. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling, og vi kan etablere samarbejder om den daglige kompetenceudvikling på arbejdspladserne, hvis der sættes klare politiske mål.

Kreativiteten blomstrer, når man skal finde nye måder at gøre tingene på. Det, der skete på arbejdspladserne under Corona-pandemien, var en kraftanstrengelse.

Den kunne lade sig gøre, fordi der ikke var tvivl om de politiske krav. Katastrofen stod lige for døren, så politikerne var nødt til at handle, og de var nødt til at være tydelige og hurtige.

Alle ved, at der er behov for den samme indsats nu for at undgå en klimakatastrofe.

Den nødvendige udvikling

I fagforbundene ved vi, at medlemmer og tillidsvalgte er en nøgle til lokal forandring, og derfor harBroen til Fremtiden udviklet en grøn guide,som kan bruges på alle arbejdspladser.

Den grønne guide kan bruges til at få systematik i drøftelserne om arbejdspladsens valg af indkøb, affaldshåndtering, varmeforbrug og dermed også behov for efteruddannelse.


Regeringen har med finansloven for 2024 taget økonomiske initiativer, der peger i en god retning.

Dorte Lange, Camilla Gregersen, Marie Klingsholm & Helene Hagel


Fagforbund, som ikke i øjeblikket er med i alliancen, vil også være åbne for sådan et samarbejde. Det eneste, der mangler, er klare politiske signaler og krav.

Vi råder over teknologier, der relativt billigt kan halvere verdens CO2-udledninger inden 2030, men fra politisk hold tøver man med at sætte produktionen i gang – og med at finansiere den nødvendige kompetenceudvikling.

Ifølge Adrian Lema fra Nationalt Center for Klimaforskning er det ikke nødvendigt at opfinde nye teknologier for at erstatte fossile brændstoffer. Solceller, vindmøller med videre vil kunne træde i stedet for gas, kul og olie, og prisen vil være mindre end 100 dollar per sparet ton CO2.

De seneste rapporter fra blandt andet FN taler deres tydelige sprog. Langsomt vågner flere og flere til handling – også politikere med ansvar for uddannelserne.

Bæredygtighed som krav

Børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S) har erkendt behovet for uddannelse til den grønne omstilling, og regeringen har med finansloven for 2024 taget økonomiske initiativer, der peger i en god retning.

Partnerskaberne ”Uddannelse for Bæredygtig Udvikling” (UBU) er kommet på finansloven, og midlerne, der er sat af til erhvervsuddannelserne, er betydelige, men de politiske signaler om retningen for udvikling af uddannelserne er alt for utydelige.


Den manglende politiske retning ses på alle uddannelsesniveauer.

Dorte Lange, Camilla Gregersen, Marie Klingsholm & Helene Hagel


De 311 millioner kroner, der skal løfte erhvervsuddannelserne i 2024, stiger for hvert år frem mod 2030, hvor der gives 911 millioner kroner.

Det er et vigtigt bidrag, men hvilken effekt forventer politikerne at se af de midler?

I pressemeddelelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet fremgår det, at midlerne blandt andet skal bidrage til den grønne omstilling af vores samfund, men der er ingen konkrete krav til, hvordan pengene skal anvendes i erhvervsskolernes arbejde.

Den manglende politiske retning ses på alle uddannelsesniveauer.

Regeringen har varslet forslag til en mere sammenhængende helhedstænkning på tværs af de videregående uddannelser, men vi savner at se, at bæredygtig udvikling er tænkt med som et krav.

Opdater uddannelserne

Vi har brug for, at flere uddannelser får opdateret formålene, sådan som det er sket med læreruddannelsen.


I deres respektive fag vil de unge have bæredygtighed med som en naturlig del af deres daglige praksis.

Dorte Lange, Camilla Gregersen, Marie Klingsholm & Helene Hagel


Forskere og uddannelsesinstitutioner skal bidrage med viden, og på produktionsvirksomheder og på kontorer, i klasseværelser og på hospitaler vil vi kunne etablere samarbejder, hvor medarbejdere bidrager med ideer til, hvordan vi hver dag kan skubbe til den grønne omstilling.

Hvordan minimerer vi vores ressourceforbrug? Hvordan understøtter arbejdspladsen de grønne transportvaner? Hvordan går vi over til plantebaseret mad i kantinen?

De unge kan komme med ny inspiration fra deres uddannelser til, hvordan vi for eksempel etablerer grønne regnskaber, og hvilke fødevarer vi skal satse på.

Og i deres respektive fag vil de have bæredygtighed med som en naturlig del af deres daglige praksis.

Kokkeeleven, social- og sundhedseleven, den økonomistuderende og pædagogen er alle vigtige spillere i omstillingen til morgendagens grønne arbejdspladser.


[Altinget klima 21. november 2023]

Debat

Klimanetværk: CO2-afgiften bør ligge i både produktionen og i køledisken


En klimaskat skal dække forbrugere samt danske og internationale producenter. Familier skal stadig kunne købe oksekød, men der skal være penge at spare for både forbrugere og producenter, der går den klimavenlige vej, skriverBroen til Fremtiden, et klimanetværk for 21 fagforbund og 10 grønne organisationer.


Laura KlitgaardFormand, Ingeniørforeningen - IDA, bygherrerådgiver, Cowi

Camilla GregersenFormand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd

Helene HagelKlima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Maria KlingsholmForbundssekretær, FOA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.


Danmark når ikke målet om 70 procents reduktion af klimagasudslip inden 2030, uden landbruget bidrager, herunder omfattes af CO2-afgiften.

Det fremgår klart af Klimarådets årlige vurderinger.

Heldigvis er der stadig flere partier, som erkender dette. Men skal CO2-afgiften så ligge på produktionen eller forbruget?

Den eneste farbare vej er begge steder.

I Broen til Fremtiden – klimanetværk for 21 fagforbund og ti grønne organisationer – følger vi denne debat nøje.

Vi skal fortsat producere fødevarer i Danmark. Vi er enige med Landbrug & Fødevarer, når de siger ”udvikling – ikke afvikling”. Men udvikling betyder ikke ”mere af det samme”.

I dag er landbruget alt for belastende for klima og miljø. Dansk landbrug er kendt for sin dygtighed og kreativitet. Det må i spil nu, så vi kan få grøn omstilling til en fødevareproduktion, der er langt mindre belastende for klima og miljø.


Planter bruger mindre land end dyr

Grundlæggende skal vi producere langt mere plantebaseret. Der er et alt for stort spild, når vi som i dag bruger 80 procent af det danske landbrugsareal på at dyrke foder til vores dyr.

Det kræver omkring ti gange så meget areal pr. produceret enhed, når man laver animalske frem for plantebaserede fødevarer.


Da de grønne afgifter på vand, varme og el blev hævet 1990erne, kompenserede man lavindkomstfamilierne, for eksempel med en årlig grøn check.

Laura Klitgaard mfl.


Derfor kan vi ved at producere og spise mere plantebaseret brødføde flere mennesker end i dag, samtidig med at der bliver mere plads til skov og natur. Her spiller CO2-afgiften en helt afgørende rolle.

Afgift på produktion og på forbrug af fødevarer tjener hver sit formål.

Hidtil har fokus ligget på afgift på produktionen, det vil sige på klimagasudslip fra jordbruget i Danmark. Denne er vigtig, fordi den giver en individuel tilskyndelse til, at den enkelte bedrift reducerer sit udslip.

Afgiften kan gøres mindre

Der er flere måder at reducere klimabelastningen og dermed at reducere sin afgift.

Det kan gøres ved at lægge om til mere plantebaseret produktion, ved at udtage lavbundsjorde, ved at bruge efterafgrøder samt med en række miljøteknologier, for eksempel biogasanlæg, gylleforsuring og fodertilsætningsstoffer.

Ulempen ved afgift på produktionen er, at de importerede produkter slipper for afgift, så længe der ikke er en tilsvarende afgift i lande, som vi importerer fødevarer fra.

Det vil sige, at hvis man kun lægger afgift på produktionen, er der fare for at nogle danske brug må lukke, og vi i stedet importerer flere fødevarer – det kaldes lækage.

90'ernes grønne check til lavindkomstfamilier

Omvendt er det med en afgift direkte på produkterne. Den giver en tilskyndelse til forbrugerne til at købe mindre klimabelastende fødevarer, for eksempel mere plantebaserede.

Og afgiften lægges også på importerede varer – så den truer ikke dansk landbrugs konkurrenceevne og medfører ikke øget import. Men der vil være en ens afgift på for eksempel et kilo oksekød.


Vi står i dag med en afgift på de mest forurenende industrier, som er for lav til for alvor at fremme reduktioner.

Laura Klitgaard mfl.


Dermed tilskynder det ikke landbrugene individuelt til at producere på en mindre klimabelastende måde.

Men betyder forbrugsafgifter, at lavindkomstfamilier ikke længere vil kunne spise selv en moderat mængde af oksekød, mens de rige bare kan fortsætte som hidtil?

Nej, her skal vi gøre som i 1990’erne. Da de grønne afgifter på vand, varme og el blev hævet, kompenserede man lavindkomstfamilierne, for eksempel med en årlig grøn check, som svarer til merprisen på et moderat forbrug af de klimabelastende varer.

I dag skal det så blot være af oksekød og så videre.

En for lav afgift uden incitamenter

Vi havde en lignende situation i 2022 i forhold til industri. Her var det Aalborg Portland og diverse teglværker, som har de største udslip og derfor frygtede udenlandsk konkurrence.

Politikerne reagerede ved at lægge en ganske lav CO2-afgift på netop disse industrier med den største klimabelastning – men uden at supplere med en tilsvarende afgift på produktet, altså cement og tegl.

Vi står i dag med en afgift på de mest forurenende industrier, som er for lav til for alvor at fremme reduktioner. Og vi har ingen afgift på produktet, som kunne tilskynde køberne til at foretrække mindre klimabelastende byggematerialer.

Denne fejl bør ikke gentages.

Derfor bør den kommende CO2-afgift på landbrug ligge både på udledning fra produktionen og på salg af produkterne, inklusiv de importerede.


[Klimamonitor 13. oktober 2023]


Opråb fra alliancen Broen til Fremtiden:Klimaet kræver markant og effektfuld handling nu


Vi skal gentænke samfundet for at nå i mål med den grønne omstilling, mener alliancen ’Broen til Fremtiden’, der består af grønne og faglige organisationer. Alliancen præsenterer her en række anbefalinger om blandt andet renovering af boligmassen og plantebaseret landbrug.



Vi som befolkning kan ikke løse det alene. Vi har brug for, at der fra politisk hold sættes tryk på. Havde det været en håndboldkamp, så havde armene for at skud på mål været oppe for længst!

Sommeren i 2022 og nu sommeren i 2023 vil gå over i historien som årene, hvor konsekvenserne af vores overforbrug og de stadig stigende udledninger af drivhusgasser kloden rundt for alvor viste, hvad vi mennesker også fremover har i vente.

Der er næppe nogen grund til at opremse alle de ekstreme vejrsituationer, der har præget sommeren, men vi kan forvente endnu flere orkaner, skybrud, tørker og naturbrande.

I Broen til fremtiden forstår vi ikke politikernes nølen og manglende vilje til at agere. Vi forstår ikke meldinger om, at 80 procent af befolkningen skal kunne se sig selv i Danmarks klimapolitik, før regeringen og Folketinget vil handle ansvarligt. Befolkningen bakker allerede op og forventer, at politikerne viser vejen.Gentænk samfundetConcito har netop dokumenteret, at 55 procent af danskernes CO2-udledning fra vores fødevarer kommer fra oksekød. At hver dansker i gennemsnit udleder 13 ton CO2om året, hvilket er syv ton mere end en gennemsnitlig verdensborger, og at vi skal ned på tre ton for at skabe en bæredygtig verden.Foto:Pressebilleder.Krisen byder os en mulighed for at skabe en ny, bedre og mere solidarisk verden, skriver alliancen Broen til Fremtiden.IDA og Dansk Industri har sammen med en række andre organisationer netopdokumenteret, at Danmark er et af verdens dårligste lande til at genbruge de materialer. Vi forbruger, hvad der svarer til knap 24,5 ton materialer per indbygger hvert år, og det er mere end tre gange højere end det anslåede bæredygtige forbrugsniveau på otte ton per indbygger.

Vi hæver ofte os selv op på en grøn piedestal, hvor vi tydeligvis ikke har fortjent en plads.

I Broen til Fremtiden ønsker vi, at hastigheden i den nødvendige grønne og bæredygtige omstilling øges, og at gode hensigter omsættes til lovgivning og krav i en fart.

  • Broen til fremtiden støtter en ens høj CO2-afgift på alle sektorer og brancher og kræver, at regering får afsluttet alle overvejelser og får gennemført den nødvendige lovgivning.
  • Den grønne check bør genindføres, så lønmodtagere med en lav husstandsindkomst delvis kompenseres for de merudgifter en høj CO2-afgift vil medføre.
  • Det er fint at ændre formålsparagrafferne i love for landets uddannelsesinstitutioner, så klima, bæredygtighed og biodiversitet indgår. Det får dog først for alvor effekt, hvis ingeniører, lærere, biologer, magistre, social- og sundhedsassistenter med flere får den nødvendige efteruddannelse.
  • Fine hensigter om klimaneutrale fødevareerhverv og udbygning af fjernvarme og opsætning af varmepumper skal kombineres med, at der uddannes tilstrækkeligt med de altafgørende medarbejdere, som skal stå for at udbygge vores fjernvarme, elnet og en plantebaseret fødevareproduktion.
  • Danmark har brug for mere og bedre kollektiv trafik, bedre forhold for cyklister og flere fleksible trafikløsninger i både storbyer, købstæder og landdistrikter. Og ikke et øget befordringsfradrag. Danmark har behov for en grøn mobilitetsplan hvor en ny transportkultur udvikles med fokus på kollektive, sundhedsfremmende og ikke CO2-udledende trafikformer. Infrastrukturaftalens nye broer og vejanlæg skal evalueres i forhold til de faktiske CO2-udledninger, de medfører.
  • Energi- og klimarenovering af den gamle boligmasse bør prioriteres. I nye boliger skal CO2-neutrale materialer prioriteres.

Hvis vi skal løse klimakrisen, er det nødvendigt, at vi gentænker vores samfund – uden fossile brændsler og med fokus på genbrug og bæredygtighed. Krisen byder os en mulighed for at skabe en ny, bedre og mere solidarisk verden.

Lad os udnytte denne chance, og vi må ikke lade manglende politisk mod og visioner være hindringen, der gør, at vi ikke kommer i mål. Vi ser frem til det nye folketingsår med store forventninger om grønne reformer fra en regering, der vil den grønne omstilling.

Deltag endelig i debatten –her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

[Altinget 2. juni 2023]

Fagforeninger og ngo'er: Danmark skal også tage ansvar

for vores klimabelastning i udlandet



I Danmark glemmer vi at tælle al vores klimabelastning med, når vi flager med vores CO2-regnskab. Det er på tide at tage ansvar og sænke hele den danske udledning - også den vi bidrager til i udlandet, opfordrer alliancen Broen til Fremtiden.



Af Camilla Gregersen, Laura Klitgaard, Reiner Burgwald og Helene Hagel på vegne af Broen til Fremtiden (se faktaboks for alle afsendere)Hhv. forperson for DM, formand for IDA, sektorformand i FOA og klima- og miljøpolitisk lede i Greenpeace



Det danske udslip af klimagasser angives oftest til knap otte ton per indbygger per år. Men det er kun vores indenlandske udslip.

Ifølge Energistyrelsens 'Global afrapportering' skal der lægges 40 procent oveni, som er vores aftryk i udlandet fra de varer vi importerer - det giver 11 ton. Til sammenligning udleder den gennemsnitlige verdensborger cirka6,5 ton.

Det får billedet af Danmark som grønt foregangsland til at blegne.


Dertil kommer, at vores mål om 70 procents reduktion i 2030 ser bort fra vores aftryk i udlandet. Denne målsætning kan så at sige ikke stå alene, hvis vi tager forskernes advarsler og klimakrisen alvorligt.

Flere lande indfører da også mål, der indeholder udledninger fra vareimport.

Som repræsentanter for fagforbund og klimaorganisationer mener vi, at Danmark skal tage ansvar for hele det udslip vi forårsager. Også den del,der i regnearket tæller i andre lande. DR startede den 1. juni en større satsning på at belyse netop vores aftryk i udlandet og vil blandt andet tage det op i en partilederdebat søndag aften.

Tak til DR for at sætte fokus på det. Men det er vigtigt, at det ikke bare fører til dårlig samvittighed – det skal føre til handling.

Varers pris skal afspejle belastning

Undersøgelser viser, at det billige tøj, som vi køber i gennemsnit kun bruges syv-otte gange, før det kasseres – eller bliver glemt i skabet. Og vi spiser tre gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - både af hensyn til klimaet og vores egen sundhed.

Og vi skifter vores mobiltelefoner længe før de er slidt. Det skyldes blandt andet modeindustrien, reklamer, traditioner – og at det er dyrt at få ting repareret.

Mange af nye ting vi køber, er produceret i udlandet af ansatte til en løn og under forhold, som vi aldrig selv ville acceptere. I Danmark skal reparation naturligvis udføres til danske lønninger. Danske lønninger er godt, men denne skæve prissætning skaber forudsætning for en brug og smid væk tilgang.


Vi er nødt til at sikre, at varernes pris i højere grad afspejler den belastning, de forvolder på klima og miljø. En generel CO2-afgift vil være en god start

Alliancen Broen til Fremtiden


Da Karin Liltorp, Moderaternes klimaordfører, blev spurgt af DR den 1. juni, hvad hun ville gøre ved det, svarede hun informationskampagner, der skal oplyse befolkningen. Men det vil have meget begrænset virkning og helt utilstrækkeligt.

Vi er nødt til at sikre, at varernes pris i højere grad afspejler den belastning, de forvolder på klima og miljø. En generel CO2-afgift vil være en god start. Den skal også gælde for fødevarer, som skal diskuteres politisk til efteråret, når ekspertgruppens rapport herom er udkommet.

Landbrug & Fødevarer siger, at en sådan afgift blot vil få produktionen til at flytte til udlandet. Men det kan vi undgå, hvis vi handler klogt.

En del af afgiften bør lægges på de mest klimabelastende fødevarer – kød med videre. Så kommer den del automatisk til også at gælde de importerede varer. Og indtægterne fra den anden del af afgiften – på udledning i Danmark – kan føres tilbage til erhvervet og lønmodtagerne som støtte til grøn omstilling samt efteruddannelse og omskoling.

På den måde kan vi på én gang bevare job i Danmark og reelt sænke vores udslip af klimagasser.

Grønne tilskud og skatteomlægninger er vejen frem

Det er nu, der skal handles, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen. Det vil tage tid at kortlægge klimaaftrykket i udlandet fra de enkelte importvarer.

Men heldigvis behøver vi ikke vente på dette.

Vi ved godt, hvad der skal til, blandt andet afgifter på de mest klimabelastende varer som for eksempel kunstgødning, soja til foder samt flyrejser.

Der er også brug for tilskud til udvikling af mere klimavenlige alternativer samt tilskud til reparation. Sverige har eksempelvis sænket momsen på reparation. Det er der stor politisk modstand mod i Danmark, så bør vi overveje tilskud i stedet.


Jo rigere man er, jo større klimaaftryk sætter man generelt set. Men derfor kan folk med lavere indkomster godt blive ramt af grønne afgifter med en social slagside til følge. Det har vi heldigvis gode erfaringer med at løse, for eksempel med en grøn check til lavindkomstgrupperne, så man kompenserer for et moderat forbrug.

EU har et princip, om at forureneren betaler. Dette har bred opbakning – i teorien. Men det skal udmøntes i praksis, hvis det skal virke. Det betyder grønne skatteomlægninger.

Udviklingen er desværre gået den gale vej. For 15 år siden udgjorde grønne afgifter 6 procent af det danske BNP – i dag er det kun 3 procent. Heldigvis ønsker danskerne en grøn omstilling, men vi vil ikke som forbrugere stå alene med ansvaret. Politikerne må og skal skabe forudsætningerne.

Lad os sammen tage ansvar for Danmarks udledninger – også dem, vi forårsager i udlandet.


Medlemmer af Broen til Fremtiden

  • Blik og Rør
  • Byggefagenes Samvirke
  • fadl
  • FOA
  • Danmarks Lærerforening
  • DM
  • Dansk Musiker Forbund
  • Dansk Skuespillerforbund
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Dansk Psykolog Forening
  • Danske Bioanalytikere
  • Danske Fysioterapeuter
  • Ergoterapeutforeningen
  • Finansforbundet
  • Forbundet Arkitekter og Designere
  • Forbundet Kommunikation og Sprog
  • Forbundet Kultur og Information
  • Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Ingeniørforeningen - IDA
  • Merkonomerne
  • PROSA
  • Danske Studerendes Fællesråd
  • Cyklistforbundet
  • Forskernes Klimanetværk
  • Greenpeace
  • Mellemfolkeligt Samvirke
  • Læger for klimaet
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Klimabevægelsen i Danmark
  • VedvarendeEnergi
  • Verdensmål i Hverdagsliv

[Avisen Danmark 3. juni 2023]

Debat: De offentlige køkkener bør leve op til kostråd og klimakrav,

men Folketinget siger nej


Af:

Reiner Burgwald, sektorformand, FOA. Helene Hagel, Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace. Aske Nydam Guldberg, næstformand, IDA. Camilla Gregersen, formand, DM. Michael Allerup Nielsen, Kost- og Ernæringsforbundet


I maj skulle folketinget tage stilling til et fremsynet forslag, nemlig at give brugerne af offentlige køkkener valget mellem et kødtilbud og et plantebaseret tilbud i deres køkkener. Et flertal stemte nej. Kun Alternativet (forslagsstiller), Enhedslisten og SF ville give borgerne det frie valg.

Begrundelsen blandt nej-sigerne var blandt andet, at madprofessionelle ikke ville være i stand til at levere på forslaget.

I de seneste kostråd fra januar 2021 anbefaler Fødevarestyrelsen allerede en langt mindre andel kød ud fra såvel sundheds- som klimahensyn. Hvis en kantine eller offentligt køkken, som serverer fem frokoster om ugen, skal følge styrelsens anbefalinger, svarer det til: 2 dage med bælgfrugter. 1 dag med fisk. 1 dag med vegetar, nødder, mejeriprodukter og æg m.m. 1 dag med kød.

Vi burde kunnegå ud fra, at Folketinget forventer, at de offentlige køkkener og kantiner efterlever kostrådene. Men det langt fra altid signalet fra lovgiverne. Og hvis madprofessionelle ikke har kompetencerne til at tilberede en plantebaseret valgmulighed, kan de også have svært ved at efterleve de planterige kostråd.

Et flertal i Folketinget pålagde ellers i maj 2022 regeringen at undersøge muligheden for at borgere altid vil kunne tilvælge et 100 procent plantebaseret måltid ved offentlig bespisning, og Fødevarestyrelsens enhed ’Bæredygtig Mad og Sundhed’ har gennemført en analyse på den baggrund.

I analysens sammenfatning hedder det, at for at øge muligheden for, at alle offentlige køkkener kan servere vegetariske og veganske måltider, er der brug for et ernæringsmæssigt kompetenceløft af de madprofessionelle, såvel som flere ressourcer i køkkenerne. Plantebaserede måltider stiller ligeledes nye krav til de madprofessionelles køkkenfaglige kompetencer, særligt når andelen af veganske og vegetariske måltider stiger.

Hvis vi ikkeagerer, risikerer vi at gå glip af en sundhedsgevinst og efterlade de offentlige ansatte på perronen ved ikke at prioritere at kompetenceudvikle dem, så de både kan bidrage til den grønne omstilling og til borgernes og medarbejdernes sundhed. Det er socialt uretfærdigt. Og det er kortsigtet for samfundsøkonomien – folkesygdomme knyttet til usund kost koster dyrt.

En undersøgelse udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet for Fødevarestyrelsen, at hvis alle danskere går all-in og efterlever kostrådene fuldt ud, så vil omlægning af kosten kunne medføre en samfundsgevinst på op mod 38 milliarder kroner årligt.

Klimarådet peger desuden på, at de offentlige kantiner og køkkener kan være med til at normalisere planterig mad, og det vil smitte af på, hvad der spises i hjemmene. Folketinget har afsat midler til udvikling af uddannelsestilbud, men det er utilstrækkeligt.

Det kræver enekstraordinær indsats i form af økonomi, tid og ressourcer at få kantine- og køkkenledere samt medarbejdere på omgangshøjde med de nye kostråd. En undersøgelse udarbejdet af Efteruddannelsesudvalget for de madprofessionelle viser, at medarbejderne ønsker at dygtiggøre sig inden for dette område, men at det ikke bliver prioriteret på deres arbejdspladser.

Derfor er detikke nok at udvikle uddannelser og efteruddannelser - det skal prioriteres politisk, at medarbejderne i de offentlige køkkener får mulighed for at deltage i disse. Der er ingen grund til at tøve. De madprofessionelle skal kompetenceudvikles, når vi skal hæve niveauet af plantebaseret mad i de offentlige køkkener.

Lad os stå sammen om at få offentlige køkkener, der lever op til kostrådene.


[Altinget 3. maj 2023]

Fagforeninger og ngo’er: Drop ny gasjagt i Nordsøen


Af Aske Nydam Guldberg, Helene Hagel, Camilla Gregersen & Reiner Burgwald


Ruslands krig i Ukraine, sammenholdt med de høje priser på fossil gas, har fået et norsk selskab til at ansøge den danske regering om tilladelse til at gå på gasjagt i Nordsøen. Derfor åbner regeringen nu for en miniudbudsrunde i Nordsøen med henblik på ny gasjagt.


Vi er i klimaalliancen ’Broen til fremtiden’ stærkt bekymrede over regeringens planer om øget udvinding af fossil gas i Nordsøen.


Det er ikke en farbar vej for den danske klimapolitik, og derfor fraråder vi som fagforeninger og ngo’er en ny såkaldt miniudbudsrunde.



2030-mål og nordsøolie kan ikke være en del af samme plan

Svaret på energikrisen er ikke ny gasjagt i Nordsøen. Danmarks modsvar på vinterens høje energipriser har allerede demonstreret potentialet i at spare på energien og stille om til vedvarende energi. Forbruget af fossil gas faldt sidste år med 29 procent og bidrog til, at det faktiske energiforbrug faldt med 1,5 procent.



Vi kan faktisk undvære den fossile gas, hvis vi fortsætter udbygningen med fjernvarme og varmepumper og samtidig udvikler på anden vedvarende energi. Vi har i Danmark et mål om 100 procent grøn gas i 2030, men det mål når vi kun, hvis vi prioriterer indsatsen og bruger vores ressourcer på det – og ikke på nye fossile brændsler.


Den grønne omstilling kræver kvalificeret arbejdskraft. Udbygning af fjernvarmen, flere varmepumper, energiøer og energiparker bygger ikke sig selv. Der er brug for mange forskellige uddannelsesgrupper med specialiserede kompetencer i omstillingen.


Derfor er der ingen grund til at igangsætte projekter, der sender arbejdskraft efter sort energi og solnedgangsteknologier som olie- og gasudvinding. Der er brug for en grøn prioritering fra regeringens side – ikke ny udvinding af sort energi.


En undergravelse af Danmarks engagement

Danmarks erhvervspolitiske og beskæftigelsesmæssige interesse er da også at fremme grøn energi og grønne teknologier verden rundt. Tænk bare på de mange grønne virksomheder og job, vi har i Danmark.


Udover at svække den danske klimaindsats vil et miniudbud i Nordsøen også undergrave Danmarks internationale engagement. ’Broen til fremtiden’ støttede den politiske aftale fra 2020 om at aflyse den 8. og alle fremtidige udbudsrunder - undtaget den kattelem til miniudbud, som regeringen nu vil bruge.


På baggrund af den politiske aftale lancerede Dan Jørgensen (S) sammen med Costa Rica alliancen BOGA, The Beyond Oil and Gas Alliance, der skulle arbejde for at stoppe nye olie- og gasjagt verden over. Det er et virkelig flot initiativ, hvor Danmark indtog en nøglerolle i den globale klimakamp.

Men Danmarks stærke budskab med BOGA og vores internationale arbejde klinger rimeligt hult, hvis vi uden for egne grænser opfordrer resten af verden til at stoppe med udvinding, mens vi på hjemmefronten skruer op for gashanerne.


Derfor siger vi som fagforeninger og ngo’er: ingen nye gasudbud i Nordsøen, tak.


[Altinget 6. dec. 2022]

Broen til fremtiden: Vi skal flytte målstregen for Danmarks klimaneutralitet til 2040



Af Aske Nydam Guldberg, Mads Flarup Christensen, Camilla Gregersen & Reiner Burgwald


I slutspurten frem mod det seneste folketingsvalg var der gevaldigt skred i klimadagsordenen, og klimalov og 70 procent-mål endte i det såkaldte forståelsespapir. Nu har klimaet igen stået højt på vælgernes dagsorden, og det parlamentariske

grundlag bag den seneste regering ser denne gang ud til at kunne samles omkring et fremrykket mål for klimaneutralitet.


Her siger klimaloven i dag senest 2050, men der er efterhånden stærke indicier på, at det vil være for sent, især hvis Danmark skal yde et bidrag, der modsvarer både vores historiske ansvar for udledninger og ikke mindst vores muligheder som et rigt og teknologisk veludviklet land.


Den vigtigste indikation kommer fra de nuværende løfter fra landene i Parisaftalen. Her har blandt andre Det Internationale Energiagentur (IEA) gjort klart, at vi som verdenssamfund er på vej til at skyde væsentligt over de samlede udledninger, der kan budgetteres med, hvis temperaturstigningerne skal holdes inden for aftalens mål. Og at vi i 2050 kan ventes at være ganske langt fra en netto-nul udledning.


De store klimamåls natur - både herhjemme og ude i verden – betyder, at vi aldrig kan vide, hvad det helt rette årstal skal være. Simpelthen fordi målene er baseret på drivhusgas-budgetter, og hvert eneste års udledninger dermed er med til at definere, hvornår vi skal stoppe helt med at have en negativ udledning. Det var netop den erkendelse, der førte til et opgør med den omdiskuterede hockeystav og et tilføjet 2025-mål i den hjemlige politiske verden.


Medarbejdere skal være en del af løsningen
Fra store dele af fagbevægelsen og de grønne organisationer kan vi i fællesskab fuldt tilslutte os ønsket om at vise vejen ved at flytte målstregen markant for Danmark. Og det kan oplagt forankres i et regeringsgrundlag inden for den nærmeste fremtid.


En ny og skærpet dato vil helt overordnet øge sandsynligheden for, at vi også i fremtiden kan leve i størst mulig tryghed, selvom vi næppe bliver helt fri for nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne som hyppigere forekomster af kraftige storme, tørke og flere skovbrande.

At rykke skæringsdatoen frem fra 2050 vil samtidig gøre det uundgåeligt, at medarbejdere på alle niveauer i samfundet bliver en del af løsningen, uanset om det gælder den mad, man laver i kantinen, de indkøb, man gør i kommunen, hvor meget man arbejder hjemmefra, og hvordan man pendler – med kollektiv trafik, samkørsel eller på elcyklen frem for alene i en fossilbil.


Vi har derfor også brug for politiske beslutninger, som sikrer tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre omstillingen overalt på arbejdsmarkedet.

Ultimativt bakker vi op om at flytte målstregen, fordi vi også tror på, at der faktisk ligger rigere liv og venter for vores medlemmer i fagforeningerne og befolkningen som helhed. Liv med flere fællesskaber, når vi skal deles fornuftigt om klodens ressourcer, hvor vi køber ting af højere kvalitet og spilder og fråser mindre.


Politikere bør være ærlige om omkostningerne
Vi sætter stor pris på, at Danmarks seneste regeringsparti giver udtryk for at være blevet klogere siden seneste valg, hvor man frygtede, at tempoet i omstillingen ville blive for højt til befolkningen. Når vi går sammen på tværs af fagbevægelse og grønne organisationer er det netop også for at vise, at der absolut ikke er grund til at sidde på hænderne på Christiansborg og afvente befolkningens velvilje. Den er der.


En accelereret grøn omstilling vil uundgåeligt kunne mærkes, for vi kommer ikke udenom at ændre livsstil og vaner. Adfærdsregulerende tiltag, hvor priser afspejler de reelle omkostninger for miljø og klima, kan føre til afsavn. Politikerne bør være ærlige omkring det, men også have modet til at understrege nødvendigheden og tydeliggøre de positive sider af forandringerne. Det er derfor en nært forestående beslutning om klimaafgifter i alle sektorer er altafgørende.


Afgifterne bør netop være høje nok til at sikre en nettonul-udledning fra Danmark allerede i 2040. Og vi når i øvrigt aldrig målet, hvis ikke landbruget også kommer med i en ny æra i vores samfund, hvor ting begynder at have en pris, der afspejler miljø- og klimakonsekvensen ved produktionen. Udover at fordyre bør man omvendt belønne god klimaadfærd, og gevinsterne vil dermed blive mere tydelige.


Hvis politikerne savner rygdækning, kan de kaste blikket på diverse målinger fra valgkampen, hvor et flertal satte klimaet op blandt de vigtigste dagsordener. Den forventning skal det nyvalgte folketing levere på med en ny dato for et klimaneutralt Danmark og en accelerering af de mange redskaber, det vil kræve. Også selv om de kan mærkes.


Vi skal i fagbevægelsen, ude på arbejdspladserne og fra de grønne organisationer nok gøre vores for at få alle med. Den tillid kan man godt vise befolkningen.

[Altinget 9. dec. 2021]

Bæredygtighed skal ind i alle uddannelser


Af Dorte Lange, Mads Flarup Christensen, Camilla Gregersen

Thomas Damkjær Petersen & Reiner Burgwald


Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, er det nødvendigt, at vi tænker bæredygtighed ind i hele vores uddannelsessystem.


Lige fra folkeskole over ungdomsuddannelser til korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Samtidig skal den nuværende arbejdsstyrke efteruddannes til den grønne omstilling.


Det er derfor glædeligt, at der er indgået en aftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale om udmøntningen af en pulje til grøn efteruddannelse og opkvalificering.



Indsatsen er målrettet erhvervsuddannelserne, hvor aftaleparterne blandt andet er blevet enige om at tydeliggøre grøn omstilling som et formål i lov om erhvervsuddannelserne, at udvikle og forankre viden og kompetencer til brug for den grønne omstilling, at afsætte midler til lokale indsatser og at kortlægge behov og udfordringer.


Puljen skal sikre at eksempelvis byggefagene, transport-, landbrugs- og affaldsområdet får viden om grønne løsninger. Netop at sætte klare mål og tænke grøn omstilling ind som et overordnet formål i erhvervsuddannelserne – og at der afsættes ressourcer til, at der kan tænkes og udvikles nyt – er et godt eksempel på tiltag, som vi har brug for på uddannelsesområdet.


Klar appel til politikerne

I Broen til Fremtiden er det et klart ønske, at Folketingets politikere ikke stopper ved erhvervsuddannelserne.begyndelse – et direkte mål om 25 procent


Bæredygtighed og grøn omstilling er relevant i alle uddannelser og kræver nytænkning og et øget fokus på eksempelvis at skabe fælles viden på tværs af uddannelsesinstitutioner og fag.


Vi efterlyser, at den samlede uddannelsessektor uddanner børn og unge, der desværre må forvente, at deres liv bliver kraftigt påvirket af bæredygtighedskrisen, så de både får viden, som kan hjælpe dem til at forstå for eksempel de menneskeskabte klimaforandringer og kan være med til at finde løsninger på de mange udfordringer, der opstår som følge af krisen.


Alle uddannelser kan bidrage og inspirere til bæredygtighed, ikke blot erhvervsuddannelserne. Derfor bør bæredygtighed være omfattet af alle formålsparagraffer og øvrige relevante regelsæt, og der må arbejdes målrettet med udvikling og deling af undervisningsmaterialer om bæredygtighed.


Vores klare appel er derfor, at politikerne på Christiansborg også afsætter midler til landets øvrige uddannelser, hvor der også er et behov for ny viden og et øget fokus på, at vi skal uddanne og efteruddanne de mange, der vil opleve deres levevilkår og arbejdsforhold ændre sig på grund af klimakrisen.

[Information 22. nov. 2021]


FOA: De offentlige køkkener skal have 25 procent lavere klimabelastning i 2025


Klimaet skal reddes i hverdagen. Derfor skal de offentlige køkkener gå forrest og fokusere på plantebaserede måltider. Og hvis danskerne har friheden til at vælge plantebaseret på arbejdet, er der større chance for, at de også vil gøre det derhjemme, skriver formand for kost- og servicesektoren i FOA Pia Heidi Nielsen


Christiansborg har for nylig indgået en bred grøn aftale om landbruget, der skal dæmpe drivhusgas-udledningerne frem mod 2030. Det er en aftale som har været længe undervejs – og klimaminister Dan Jørgensen lover, at der er mere på vej.


Men forandringerne kommer ikke af sig selv. Der skal mange gode kræfter og handlinger til at virkeliggøre omstillingen. Det er afgørende, at fagbevægelsen også deltager i det arbejde. Derfor er FOA sammen med en kreds af fagforbund og grønne og sociale organisationer gået sammen i alliancen Broen til fremtiden.


For at imødekomme 70 procentsmålet i 2030 foreslår vi helt konkret– som en begyndelse – et direkte mål om 25 procent lavere klimabelastning fra fødevarer i de offentlige køkkener inden 2025. Ved at satse på det plantebaserede kan vi brødføde langt flere mennesker og samtidig skabe mere plads til skov og natur.


I starten af året fik Danmark syv nye kostråd, som bidrager både til borgernes og klimaets sundhed. Et af de mest markante nybrud i de nye kostråd er anbefalingen af 100 gram bælgfrugter om dagen. Det er særligt bemærkelsesværdigt i forhold til, at vi danskere i dag spiser i gennemsnit cirka 5 gram om dagen. En grund til det lave indtag af bælgfrugter er danskernes manglende kendskab til og erfaringer med at anvende bælgfrugterne i maden.


Derfor er en yderligere drivkraft i retningen mod mindre kød at introducere danskerne for bælgfrugter og plantebaserede måltider i de offentlige kantiner. Hvis man får muligheden for og friheden til at vælge et plantebaseret måltid i offentlige institutioner, er det nemmere også at begrænse sit kødforbrug i hjemmet. Det er en indsats, der nemt kan kopieres i de private kantiner.


Vi tror på, at vi gennem hverdagens kost i de offentlige køkkener kan give flere lyst til at lave plantebaseret mad derhjemme. Det er selvfølgelig kun en begyndelse. Men vi tror på, at den rigtige begyndelse ligger i hverdagen.

[Altinget 28. okt. 2021]


Grøn alliance: Alle kommuner bør nedsætte klimaborgerting


Selvom klimaudfordringen er global, er løsningerne ofte lokale. Derfor bør der etableres klimaborgerting i alle landets 98 kommuner, så borgerne bliver inddraget i nutidens vigtigste dagsorden, skriver Camilla Gregersen, Reiner Burgwald, Thomas Damkjær Petersen og Mads Flarup Christensen på vegne af Broen til Fremtiden.


Kommunalvalget venter lige om hjørnet, og meget tyder på, at 16. november i år står i de grønne dagsordeners tegn. Det er positivt, for oppe i tiden er dagsordener som grønne kommunale indkøb, ladeinfrastruktur til elbiler og bæredygtigt byggeri. Det taler for, at der i alle 98 kommuner bør etableres lokale klimaborgerting.


Et klimaborgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er mange af løsningerne lokale. Det er her, demokratiet kan vise sin styrke ved at lade borgerne komme til orde. Borgere, som hver dag lever med de beslutninger, der bliver truffet i de lokale byråd. For hvis vi skal have en demokratisk legitim klimapolitik, der skal nå Parisaftalens mål, bør landets borgere være med til at formulere den.


Derfor er lokale klimaborgerting et af de temaer, der er sat på dagsordenen i dag, når vi i Broen til Fremtiden (en alliance af fagforeninger og grønne ngo’er) holder årsdag. Her stiller vi skarpt på emner, som knytter sig til det kommunale og regionale område, og som vi i Broen til Fremtiden vægter højt.


Klimapolitik i et lokalt perspektiv


Vi foreslår, at de lokale klimaborgerting med faste intervaller skal høres og have mulighed for at stille forslag til deres respektive kommunalbestyrelser i relation til kommunernes klimaindsats. Samtidig skal det være muligt for de lokale klimaborgerting at koordinere deres forslag, og herigennem drage fordel af deres forskelligheder.


Klimaborgertingene kan på baggrund af henvendelser foreslå kommunale indsatser i forhold til indkøb, infrastruktur, miljøforbedringer, affaldshåndtering, sundhed, undervisning og investeringer. De har potentiale til at være det forum, hvor klimalovens nationale omstillingsmål drøftes åbent i et lokalt perspektiv med henblik på at tilføje dem jordnære nuancer. Det helt afgørende ved klimaborgertingene er, at byrådet forpligter sig til at tage alle borgertingets anbefalinger op til seriøs overvejelse.


Grøn omstilling skal være en involverende process


Hvordan klimaborgerting organiseres og sammensættes i praksis kan være op til den enkelte kommune. Mange kommuner er allerede i gang og har gjort sig en række relevante erfaringer, både med at inddrage borgere og erhvervsliv.


Bliver disse klimaborgerting til virkelighed efter 16. november, kan vi gå en tid i møde med en mere lokal forankret gnist i klimapolitikken.

For den grønne omstilling skal ikke kun være for de smarte og de lærde. Det skal være en involverende proces, der inddrager alle stemmer i alle afkroge af landet. Vi tror på, at de lokale klimaborgerting kan skabe den nødvendige fremdrift for det lokalpolitiske arbejde og dermed sikre en hurtigere omstilling, hvor flere engagerer sig og føler sig hørt. Kodeordet er legitimitet.


Derfor opfordrer vi i Broen til Fremtiden til, at de opstillede kandidater ikke alene bør lave en seriøs plan for en hurtig grøn omstilling, men også forpligter sig til at arbejde for at indføre klimaborgerting i deres kommune, så borgerne bliver inddraget i vor tids væsentligste dagsorden.


[Information 2. juli 2020]

Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting


Borgerinddragelse, ejerskab og engagement er nødvendigt for at sikre en grøn og retfærdig omstilling og er en forudsætning for, at Danmark kan nå vigtige milepæle med klimaloven. Politisk er der i dag stor bevågenhed om klimaet, og et stort flertal i befolkningen bakker op om sagen.


Klimastrejker og demonstrationer samler borgere i tusindtal, men der er også brug for, at vi gør det lettere for borgerne at engagere sig i det konkrete arbejde med at ændre vores samfund og hverdag.


Det er baggrunden for, at der med den netop vedtagne klimalov vil blive oprettet et nationalt klimaborgerting. Det skal ses som et skridt i den rigtige retning. Dog skal der mere til for at sikre den nødvendige folkelige forankring.


Derfor foreslår vi i Broen til fremtiden, som er en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er, at vi gør det muligt for borgerne og arbejdspladserne at engagere sig endnu mere.


Hver enkelt af os har gode ideer, ligesom der på arbejdspladserne er et stort potentiale, som i dag ikke bliver udfoldet. Derfor er der brug for lokale borgerting, der kan samle de gode ideer, bringe dem videre til rådhusene og sikre vidensdeling og rådgivning af engagerede borgere og lokale virksomheder, der eksempelvis vil sænke energiforbruget, gøre adgangen til kollektiv trafik lettere, reducere emballagebehov, opsætte solceller og så videre.

 

Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale.

 

Der er forskel på, hvilke udfordringer der er mest presserende, hvad den enkelte brænder for eller om der lokalt er akut behov for at finde løsninger, og der skal vi ikke vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner. Nej, vi skal i gang lokalt med det, der giver mening, hvor vi er – på arbejdet, i det offentlige rum og derhjemme.

En nærværende platform

 

Det er Broen til fremtidens forslag, at de lokale borgerting med faste intervaller skal høres og have ret til at stille forslag til deres respektive kommunalbestyrelser i relation til kommunernes klimaindsats. Samtidig skal det være muligt for de lokale borgerting at koordinere deres forslag indbyrdes og herigennem drage fordel af deres forskelligheder.

 

Lokale borgerting kan være det forum, hvor klimalovens nationale omstillingsmål drøftes åbent i et lokalt perspektiv med henblik på at tilføje dem jordnære nuancer. Borgertinget kan være den nærværende samarbejdspartner for lokalsamfundet og det naturlige sted, hvor man henvender sig med ideer og forslag til klimaforbedringer og aktiviteter.

 

Borgertingene vil give den almindelige borger en nærværende platform og vil med et fokus på faglighed og uddannelse give virksomheder og deres medarbejdere, uddannelsesinstitutioner og deres studerende og elever et forum, hvor man kan henvende sig til med ideer eller gøre opmærksom på begrænsninger i mulighederne for lokal handling.

 

De lokale borgerting kan på baggrund af henvendelser eller på eget initiativ foreslå kommunale klimaindsatser i forhold til indkøb, infrastruktur, miljøforbedringer, affaldshåndtering, sundhed, undervisning, investeringer med videre. Ud over at være høringsberettigede kan lokale borgerting initiere kampagner og oplysningsarbejde, der lokalt fremmer accepten af nye løsninger og tiltag.

 

Og nej, der skal ikke gå bureaukrati og papirnusseri i det. Udgangspunktet er en koordinerende rolle, der bringer borgerne, medarbejderne på de lokale arbejdspladser og det politiske niveau tættere på hinanden, og som samtidig sætter borgerne i stand til selv at handle og finde løsninger.

 

Hvordan klimaborgerting organiseres og sammensættes i praksis, kan være op til den enkelte kommune. Selv om der er meget, der binder os sammen, vil accepten af vores forskelligheder og hidtidige indsatser på klimaområdet være en styrke for den samlede indsats.

 

Det afgørende er, at omstillingen bliver en involverende proces, hvor borgere kan engagere sig lokalt og bidrage med input og ideer og herved give en grøn og retfærdig omstilling et virkelighedsnært løft.

[Altinget 24. jan. 2020]

Broen til fremtiden: Klimaloven skal rodfæstes i folkelige organisationer


Med den nye klimalovs brede politiske opbakning rykker Danmark ind på den bane, hvor fremtidens nye internationale standarder sættes. Det er en sejr for vores utrættelige ngo'er, der har banet vejen for den politiske beslutning, men også for de titusinder af unge rundtomkring i landet, der med skolestrejker og klimamarcher har mindet voksengenerationen om, at der skal gøres noget nu.


I Broen til fremtiden, hvor store dele af den danske fagbevægelse, miljø- og udviklingsorganisationer er samlet, er der begejstring over udviklingen. Danmark har endelig sat de sejl, der skal til for, at vi kan leve op til Parisaftalen.


Det er et vigtigt og strengt nødvendigt skridt for at omsætte de mange ord om den grønne omstilling til konkrete handlinger.


Drop nye olieudvindinger

Et af principperne bag Broen til Fremtiden har fra begyndelsen været, at Danmark skal ophøre med at give nye tilladelser til olie- og gasefterforskning. Der er allerede mere olie og gas i felter med produktion verden over, end klimaet kan tåle afbrænding af, hvis den globale opvarmning skal bremses ved højst 1,5 grader, som klimaloven sigter efter.


Med en ambitiøs klimalov giver det ikke længere mening, at Danmark igangsætter nye olieudvindinger i Nordsøen, som det diskuteres med den ottende udbudsrunde. Det vil uden tvivl være et helt forkert signal at sende til omverdenen, og vi bør i stedet investere massivt i bæredygtige energikilder og -lagringsteknologier. Det er her, løsningerne er, og her, fremtidens job blandt andet skal findes.Den grønne omstilling har brug for mere forskning, som understøtter udviklingen af bæredygtig adfærd og løsninger, og de danske virksomheder kan allerede levere mange af de tiltag, der skal til. Ofte handler det blot om at tage dem i brug på en hensigtsmæssig måde.


Ændringer i arbejdsmarkedet

Broen til fremtiden ser den grønne omstilling som en fælles opgave med høj inddragelse på tværs af sektorer. Der vil som indikeret ske ændringer på arbejdsmarkedet som følge af omstillingen, men endnu er vi ikke fuldt ud klar over omfanget af disse ændringer. Grunden hertil er, at der med den grønne omstilling følger en række valg, som vil have en stor samfundsmæssig betydning.Målet om CO2-neutralitet er én ting, men på hvilken måde målet føres ud i livet, er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette fremtidens samfund.


En ting er dog sikkert. Når job forsvinder, og nye opstår, fordi grønt erstatter sort, og skov erstatter landbrug, skal vi i tide være klar til at sætte ind med efter- og videreuddannelse.


Efter- og videreuddannelse er afgørende

Omstillingen af arbejdsstyrken med efter- og videreuddannelse er helt afgørende for opbakningen til den grønne omstilling. Hvis vi vil sikre sammenhængskraften i samfundet, skal ingen faggruppe efterlades uden en solid håndsrækning.


Fagbevægelsen har historisk kæmpet for et retfærdigt samfund. Med de forandringer, fagbevægelsens organisering har iværksat igennem tiden, er det naturligt, at en bæredygtig omstilling i praksis er indbegrebet af fagbevægelsens ansvarsområde.


Derfor er det oplagt, at fagbevægelsen hjælper med at skabe rammen for, at alle lønmodtagere kan tage et medansvar på deres arbejdsplads. Set i lyset af de forskellige sektorers påvirkning af hinanden bør dette gøres igennem et samarbejde på tværs af fag. Hvis omstillingen betyder, at en specifik sektors energi- og ressourcemæssige forbrug vokser, må en anden sektor give plads. Ellers kan det bæredygtige samfund ikke skabes. Vi kan ganske simpelthen ikke ressourcemæssigt vokse os ud af problemerne.


Fyraftensmøder de kommende år

I det kommende år vil Broen til fremtiden holde en lang række fyraftensmøder rundtomkring i landet. Formålet er at skabe en dybere forståelse for den grønne omstilling i den brede befolkning og ikke mindst være med til at høste de gode løsningsforslag, der gemmer sig blandt de 1,5 millioner medlemmer. Samfundets indretning og den grønne omstilling er ikke kun spørgsmål for et udvalg af eksperter, idet den kræver en rodfæstning i almindelige menneskers hverdag.


Igennem tværfaglige samtaler vil Broen til fremtiden skabe nye fællesskaber og herigennem danne et realistisk billede af den bæredygtige indretning af fremtidens samfund.Vi vil vende og dreje muligheder og løsninger og sammen pege på og virkeliggøre de valg, vi er nødt til at tage.


Den opgave glæder vi os nu endnu mere til at tage fat på, for med klimalovens historisk brede politiske opbakning har opgaven fået et langt mere målrettet og virkelighedsnært afsæt. Der er uden tvivl brug for en folkelig opbakning, når den til enhver tid siddende regering frem mod 2030 er forpligtet til at arbejde for noget så samfundsforandrende som virkeliggørelsen af 70-procents reduktionsmålet.

Oliejagt i Nordsøen: Nu presses regeringen fra flere sider:


En lang række fagforbund støtter nu regeringens støttepartier i kravet om at droppe oliejagt i Nordsøen.


- Vi ønsker, at politikerne sætter ambitiøse mål, der matcher meldinger fra klimaforskere og eksperter. I den her konkrete sag, har vi set økonomiske vismænd advare mod nye olieboringer - og flere af os har så sagt, at hvis vi skal nå 100 procent vedvarende energi, er vi nødt til at lægge om, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening - et af fagforbundene bag dagens udmelding.


Læs hele artikel på DR.DK her [24. sep. 2019]


Se Broen til fremtidens pressemeddelelse her.

[Politiken 7. sep. 2019]

Klimaomstilling er en sag for fagbevægelsen


af Camilla Gregersen (DM), Dorte Lange (DLF),

Thomas Damkjær Petersen (IDA) & Reiner Burgwald (FOA)


Fagbevægelsen og grønne og sociale ngo'er har i fællesskab skabt en klimaalliance under navnet Broen til fremtiden.


Som repræsentanter for fagbevægelsen betragter vi denne alliance som en helt naturlig udvikling af vores bevægelse og et nødvendigt skridt i tråd med vores historiske udvikling. Intet kan i dag være vigtigere end at sikre en begrænsning af de menneskeskabte klimaforandringer som en forudsætning for en fredelig, mere retfærdig og menneskelig udvikling på vores fælles jord.


Fagbevægelsens historie er formet af en kamp for grundlæggende vilkår for lønmodtagerne som forudsætning for et godt liv. Ordentlige løn-og ansættelsesforhold, ordentlige boliger, uddannelse og dannelse, et sundhedsmæssigt og socialt sikkerhedsnet, et demokratisk samfund og en retfærdig fordeling af velstanden.


Der går en lige linje til vore dagens kamp for en helt nødvendig og presserende grøn og retfærdig omstilling af vore samfund og vores måde at påvirke kloden, naturen og vores fælles ressourcer på. Som fagbevægelse har vi en særlig forpligtelse til at deltage i denne omstilling.


Både med gode, markante og socialt retfærdige ideer til, hvori omstillingen skal bestå, og for at påvirke vores kolleger i den øvrige verden til at deltage aktivt i bestræbelserne. Men vigtigst af alt skal vi skabe forståelse blandt vores medlemmer for nødvendigheden af en grøn og retfærdig omstilling.


Vi skal inddrage medlemmerne, diskutere tiltag med dem på de enkelte arbejdspladser, i de enkelte sektorer og brancher. Uden bred og folkelig opbakning bliver opgaven meget vanskelig, og forskningen fortæller os, at konsekvenserne - hvis vi og verdens ledere fejler - bliver uoverskuelige og katastrofale. Der skal konkret handling til, og politikerne skal vide, at det ikke bliver deres nødvendige beslutninger for at begrænse CO2-udledningerne, der truer dem, men tværtimod bliver det manglende mod i klimapolitikken.


I Broen til fremtiden vil vi bidrage med ideer og med forståelse for den nødvendige omstilling.


Men vi vil samtidig stå på mål for vores medlemmers vilkår og for, at ethvert tiltag har en social retfærdig balance, hvor hovedparten af byrderne bæres af dem, der kan, samtidig med at vi alle skal bidrage og ændre.


Som fagbevægelse har vi en særlig forpligtelse til at deltage i denne omstilling.

[Politiken 3. maj. 2019]

Broen til fremtiden: Ny grøn alliance kraver klimahandling nu


af Camilla Gregersen (DM), Mads Flarup Christensen (Greenpeace),

Thomas Damkjær Petersen (IDA) & Reiner Burgwald (FOA)


Klimaindsatsen skal fylde mere på de danske arbejdspladser, mener en ny alliance bestående af nogle af Danmarks største fagforbund, forskernetværk og grønne organisationer. De efterlyser nu markant politisk handling.


Fagforbund, grønne organisationer og forskernetværk er fra i dag samlet i en alliance, vi har valgt at kalde Broen til Fremtiden. For undervisere, ingeniører, forskere og tekniske serviceassistenter har det tilfælles, at de dagligt færdes ude på de danske arbejdspladser og repræsenterer de danske arbejdstageres involvering i klimakampen.


Løsningen på klimaproblemerne kræver nemlig nytænkning og samarbejde. Vi har fået nok af tom klimasnak, underordnede politiske diskussioner og manglende prioriteringer.


Vi har efterhånden fået manet den mindste tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, i jorden. I den Jord, vi skal sikre, at fremtidige generationer kan leve på. For klimaforandringernes påvirkning af miljøet sker med alarmerende høj hastighed og ændrer menneskers livsgrundlag og udviklingsmuligheder.


Et stort flertal af danskerne mener, at det er et alvorligt problem. Her op til folketingsvalget hører vi også flere og flere partier tage klimadagsordenen seriøst.


Alligevel gør vi for lidt for at imødegå den katastrofe, der venter lige om hjørnet.


Der er brug for forståelse og omstillingsparathed i alle sektorer og på alle niveauer i samfundet. Nu! INORGEhar en bred vifte af foreninger og organisationer dannet et tilsvarende netværk med stor succes til gavn for klimaet.


I Broen til fremtiden arbejder vi netop på tværs af individuelle forskelle og interesser med det afsæt, at klimaforbedringer er hævet over partipolitiske og individuelle forskelle. For hvis der er noget, der kan forene os i vores nye grønne alliance, så er det kampen for en klode, vi kan være bekendt at efterlade til vores børn og børnebørn.


Vores udgangspunkt er, at det haster med at få skabt fælles løsninger med baggrund i en god dansk tradition for at samarbejde på tværs. Klimaforandringerne påvirker ikke alene klima og miljø - de har også store konsekvenser økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. De rækker så langt ind i alle grene af samfundet, at alle brancher og sektorer skal med på den grønne vogn. I Broen til fremtiden har vi tilsammen den viden, der skal til for at understøtte ambitiøse klimamål.


Derfor vil vi presse på for handling alle vegne. Vi tager udgangspunkt i FN's 17 Verdensmål og Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigningen til 1,5 grad.


De gode hensigter og højstemte politiske taler gavner i sig selv hverken klima eller borgere herhjemme, der udviser voksende appetit på en hurtig og retfærdig grøn omstilling af samfundet. Alle generationer og alle borgere kan og bør bidrage til at sikre en fremtid for de kommende generationer, men alliancen placerer det allerstørste ansvar hos politikerne med blandt andet de tre fælles hovedkrav.


(i) Et CO2-neutralt Danmark i 2040. Der skal være bindende delmål hvert femte år.


Målsætningen om en nul-emissions-samfund er helt nødvendig, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens hensigter om, at temperaturstigningerne skal begrænses til 1,5 grader. Lige nu lægger regeringen op til, at Danmark skal følge EUKommissionens anbefalinger om et nulemissions-samfund i 2050. Med den nuværende danske udledning - og hvis vi ser ud på resten af verden - er 2040 et mere ansvarligt bud på, hvornår Danmark skal være CO2-neutral.


(ii) Bæredygtig trafik. Smartere, grønnere og billigere kollektiv trafik. Flere cykler og elbiler.


Transportsektoren er den danske klimapolitiks smertensbarn. Vi har ikke formået at få udledningerne under kontrol, og flere nye elbiler gør det ikke alene. Derfor er der behov for, at vi får et helhedsorienteret blik på transporten, og her er også den kollektive transport en vigtig del af løsningen.


(iii) Stop for nye olie-og gaslicenser i Nordsøen. De fossile brændstoffer skal blive, hvor de er.


Hvis vi skal tage vores hensigter om at løse klimaudfordringen alvorligt, så er der en stor del af de kendte fossile ressourcer, der skal blive i jorden. Det skal Danmark også bidrage til, derfor skal vi holde op med at lede efter mere i både jord og hav.


Og hvis ikke fagbevægelsen og de grønne organisationer skal gå i front for en grøn og retfærdig omstilling, hvem skal så? Vi er jo repræsenteret på alle danske arbejdspladser, så derfor er det et glimrende sted at bringe bæredygtige ideer videre til ledelsen. På den måde kan vi få alle med på den grønne omstilling og i fællesskab skubbe på til gavn for eksempelvis mindre spild og bedre udnyttelse af ressourcer og tilskyndelse til grøn transport og bæredygtige kantiner på arbejdspladserne.


Når et stigende antal virksomheder og arbejdspladser viser vejen, vil det både gøre en forskel i sig selv og forhåbentlig inspirere politikerne til at bakke op.


Klimakampen vindes ikke alene i Danmark. Men ingen skal være i tvivl om, at vi borgere udleder alt for meget CO2 i kraft af vores høje levestandard og forbrug. Men vores velstand giver os også mulighed for at gå forrest og bidrage til at gøre Danmark CO2-neutralt hurtigt - uden at vi forringer borgernes vilkår.


Broen til fremtiden har til sammen også den viden, der skal til for at komme med konkrete forslag til, hvordan vi tænker grøn omstilling og FN's Verdensmål ind i alle aspekter af vores arbejds-og hverdagsliv.


Der er plads til flere i vores nye alliance, og vi forventer, at vores arbejde vil føre til en række initiativer, hvor vi mødes og finder løsninger på tværs af miljøkrav og arbejdspladser, og det er her, vi får brug for vores respektive viden og erfaringer til at gøre Danmark til en ansvarlig klimaaktør.


Folketingsvalget er lige om hjørnet, og vi har brug for meget mere end grønt politisk valgflæsk. Vi har brug for ambitiøse politiske visioner med konkrete handleplaner, der går hånd i hånd med et bæredygtigt budget.


For der skal gennemgribende løsninger til, som bygger på de styrker, den viden og de erfaringer, som kun et bredt samarbejde kan lykkes med.

Broen til fremtiden består indtil videre af 11 faglige organisationer og 5 grønne NGOer og forskernetværk.


Folketingsvalget er lige om hjørnet, og vi har brug for meget mere end grønt politisk valgflæsk.