TDP noter

Årskonference 24. okt. 2019

Thomas Damkjær Petersens intro-tale

Formand, IDA, Ingeniørforeningen

Tak for ordet Mads


    Jeg synes godt, man kan fornemme situationens alvor her til morgen, selvom vi jo skal fejre et godt initiativ i dag; nemlig Broen til Fremtiden.


    Klimakrisen er jo en alvorlig sag. Jeg synes også, man kan fornemme en kampgejst og en vilje, og det er jo enormt positivt på den anden side.

    Men vi står altså også og ser henimod nogle potentielle katastrofer.


    • Det vil være en katastrofe, hvis verdenshavene får lov til at stige og tage huse, byer og endda hele lande med sig.


    • Det vil være en katastrofe, hvis lokal tørke tvinger hundredetusinde af familier til at trække deres dagligdag op med rode og begive sig ud på jagt efter mad og sikkerhed.


    • Det vil være en katastrofe for os alle, hvis vores landbrug og turisme mister massive indtægter på grund af nye klimatiske forhold.

     

    Vi står faktisk over for ikke bare en, men over for mange katastrofer, når klimaforandringerne slår igennem. Men det er sådan set ikke at tegne et alt for dystert billede, at jeg har brug for at minde jer om, at vi står ansigt til ansigt med katastrofer.

     

    Jeg vil i stedet minde os om, at ordet katastrofe kommer af oldgræsk og betyder egentlig “vendepunkt”. Vi står ikke bare over for en katastrofe. Vi står over for et vendepunkt. Og der er jo ikke tvivl om, at vendepunktet kommer. Vi er tvunget til at leve anderledes.

     

    Men vi kan også vælge at leve anderledes.


    Skal vendepunktet vende os eller selv vælge, hvor vi vender os hen?


    Jeg tror på det sidste og jeg tror på, at det kræver nye alliancer, hvis vi skal tage aktiv stilling til klimaforandringerne. Hvis vi skal have kraften og magten til at selv styre vendepunktet, kræver det samarbejde. Ingen kan jo klare opgaven alene. Det har vi set internationalt og vi kommer også til at se det her i Danmark. Der er brug for slagkraft, der er brug for netværk og der er brug for viden.


    Med Broen til Fremtiden synes jeg, vi har skabt sådan et netværk.


    Vi er ikke mindre end 21 faglige organisationer og otte grønne organisationer, der er gået sammen.

     

    Det giver os en unik styrke til at både sikre, at den grønne omstilling rent faktisk sker og vi kan sikre, at det sker på en sociale retfærdig måde.

    Vi repræsenterer langt over halvdelen af det organiserede arbejdsmarked. Og vi repræsenterer det vigtigste, grønne viden på NGO-niveau i dette samarbejde. Hvis vi skal gøre det vendepunkt der ligger i katastroferne, til en positiv ting, så kræver det samarbejder. Også dem, der går over de traditionelle skel.


    Fremtiden kan måske synes usikker, men jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe Broen til Fremtiden.

    ed de indledende ord vil jeg på vegne af en af de fire grønne organisationer, der er med i Broen til Fremtiden byde hjertelig velkommen til årskonference, sige tak fordi I er kommet, og tak for opmærksomheden.


    Tak!

    Broen til fremtiden

    Staunings Plads 1-3

    1790 København V


    Arbejdernes Landsbank

    5301-476807


    kontakt@broentilfremtiden.dk